Måned: december 2019

Fremtiden er åben. Ingen kan vide, hvordan verden vil se ud i år 2030. Men én ting er sikkert: alt, hvad der er skabt af mennesker, kan forandres af mennesker. Samfundet defineres ikke af naturlove; det formes af de mennesker, som tager del i det. Verdenshistorien er blevet til gennem de valg, som mennesker på Jorden før os har gjort. Og på samme måde bliver fremtiden formet af de valg, vi tager i dag.

Verdensmål 17 handler om, hvordan vi i fællesskab skal nå de øvrige 16 mål. Verdensmålene er omfattende og ambitiøse, og alle sektorer i samfundet må involveres for at nå dem. Danmark og alle andre stater må tage ansvar. Både du og jeg, civilsamfundet, trossamfund og internationale organisationer må tage ansvar. Den private sektor, både store og små virksomheder, må tage ansvar. FN, Verdensbanken og andre internationale organisationer må tage ansvar. Ikke mindst må stater, virksomheder og organisationer, som forvalter store ressourcer, tage ansvar for
at målene kan nås overalt – også i fattige lande og samfund. Hvis vi skal lykkes med store ændringer og nå Verdensmålene, må vi samarbejde. Det er muligt at flytte bjerge. Det er bare at begynde med at bære sten! Men ingen kan bære byrden alene.

Nogle lever i velfungerende retsstater med ytringsfrihed og stemmeret. Andre lever i stater med udbredt korruption og dårligt styre og er måske ikke engang blevet tildelt en fødselsattest. Nogle lever et trygt liv uden overgreb. Andre lever i konstant frygt for vold. Verdensmålet om fred, retfærdighed og stærke institutioner er måske det mest omfattende af alle de 17 Verdensmål. Ifølge dette mål skal verdenssamfundet fremme fredelige og inkluderende samfund, sikre retsbeskyttelse for alle og bygge velfungerende, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer.

Et af delmålene under Verdensmål 16 er at opnå en betydelig reduktion af alle former for vold og af andelen af voldsrelaterede dødsfald i hele verden. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerer vold som forsætlig brug af eller trussel om fysisk magt eller tvang rettet mod en selv, andre enkeltpersoner eller en gruppe. For at en handling regnes som vold, må handlingen resultere i – eller have høj sandsynlighed for at resultere i – død, fysisk eller psykisk skade eller mangelfuld udvikling.

Vold udøves i mange forskellige sammenhænge: vold i nære relationer, vold mod børn, seksuel vold, tilfældig vold, krig, terror, tortur og andre brud på Menneskerettighederne. Det er klart, at der må arbejdes på mange niveauer, hvis vi skal opnå betydelig reduktion af vold. Vi skylder alle, som oplever vold, at gøre alt, hvad vi kan for at nå dette mål.

Jorden er mangfoldig og farverig. Overslag over hvor mange arter, der findes, varierer fra to millioner til tusind milliarder! Det, som er sikkert, er, at mennesker deler denne planet med et virvar af dyr og planter. Den biologiske mangfoldighed og økosystemerne på Jorden er afgørende for vores liv. Vi har brug for kredsløbene, som giver os ilt, så vi kan ånde, og rent vand, som vi kan drikke. Og vi må høste af Jordens ressourcer for at få mad.

Verdensmål 15 handler om at tage vare på denne enorme rigdom. Vi må skabe en livsstil og bygge samfund, som ikke truer artsmangfoldigheden og heller ikke ødelægger økosystemerne. Desværre er der lang vej endnu, før det er en realitet.

Vi forbruger mange flere af Jordens ressourcer, end hvad der er bæredygtigt. Når vi fjerner et lille stykke natur, f.eks. for at bygge en vej, betyder det måske ikke så meget i sig selv. Men når stadig flere stykker natur ødelægges, får summen katastrofale følger. Hvert femte sekund forsvinder regnskov svarende til størrelsen på en fodboldbane. Det bliver 12 fodboldbaner pr. minut, 720 fodboldbaner i timen og 17.280 fodboldbaner i døgnet. Skovrydningen er en katastrofe for den biologiske mangfoldighed, for de mennesker, som bor i skovene, og for klimaet. At standse skovrydning og genoprette de skove, som er ødelagt, er derfor en vigtig del af Verdensmål 15.

Tre fjerdedele af Jorden er dækket af vand. 2,5% er ferskvand, men det allermeste er hav. De dybe dele af havet er klodens mindst udforskede områder. Hvad skjuler der sig langt dernede? Hvilke former for liv har vi ikke opdaget endnu? Det, vi i hvert fald ved med sikkerhed, er, at mennesker har gjort brug af ressourcerne i have og søer, men ikke været lige så gode til at tage vare på disse blå skatkamre.

I praksis bliver havet brugt som en kæmpestor losseplads. Ifølge FN’s miljøprogram havner otte millioner tons plast i havet hvert år. Plast er blevet en stor trussel mod fisk, fugle og andre dyr, som lever i eller nær havet. Verdensmål 14 lyder, at staterne skal bevare og bruge havet og de maritime ressourcer på en måde, som fremmer bæredygtig udvikling. At reducere havforurening, undgå at fiske mere end de tilladte kvoter og værne om havets økosystemer er vigtige tiltag for både staterne og erhvervslivet. Det er et område, hvor internationalt samarbejde er afgørende. Men det er også væsentligt, at du og jeg bliver mere bevidste om, hvor vigtigt det er at værne om livet i havet og at handle ud fra det.

Klimaet på jorden har altid ændret sig, men ikke så hurtigt og så dramatisk, som vi oplever det i dag. Det er udslip af klimagasser som CO2 og metan, som gør, at atmosfæren bliver varmet op. Det fører til højere gennemsnitstemperatur og mere ekstremt vejr. Over hele kloden oplever mennesker mere tørke, flere voldsomme oversvømmelser og generelt flere ekstreme vejrfænomener. Konsekvenserne er alvorlige: Tørken fører til, at afgrøder svigter, og drikkevandet forsvinder, oversvømmelser og orkaner ødelægger folks hjem og livsgrundlag. Stadig flere bliver drevet på flugt af mangel på vand, og fordi husdyrene dør. Klimaforandringer er grundlæggende uretfærdige. Det er de rige lande, som er ansvarlige for de største CO2-udslip, men det er de fattige lande, som bliver hårdest ramt af konsekvenserne.

I FN’s Verdensmål 13 lyder det, at vi skal bremse klimaforandringerne. Desværre er de menneskeskabte klimaændringer i gang allerede, men vi har mulighed for at bremse dem. For at hindre de mest dramatiske klimaforandringer, må vi sørge for, at den globale temperaturstigning ikke overskrider 1,5 grader. Det er muligt at realisere, men i så fald må verdens stater tilsammen reducere udslippet af klimagasser med 50% før 2030.

Skal vi klare det, er vi nødt til at arbejde sammen globalt, så både enkeltindivider, civilsamfund, erhvervsliv, stater og internationale organisationer tager deres del af ansvaret.

Verdensmål 12 handler om, hvordan vi kan producere og forbruge varer på en måde, som sikrer, at der er ressourcer tilbage – også til fremtidige generationer. Hver enkelt af os kan bidrage til, at vi når dette mål.

De varer, vi køber, er en del af et globalt marked, hvor mennesker og miljø påvirkes i hele produktionskæden. For at vi kan købe en t-shirt, har nogen dyrket, plukket og bearbejdet bomuld. Så er bomulden blevet til et stykke tøj på en fabrik, hvor nogen har syet og pakket. Derefter er t-shirten blevet fragtet til en butik. I alle led må vi tænke i bæredygtighed, hvis vi skal formå at reducere brugen af ressourcer. Hvis vi som forbrugere vælger produkter, som tager hensyn til netop dette, og vi i tillæg vælger genbrug og produkter med lang levetid, så har vi taget vigtige skridt mod at nå dette mål.

Samtidig kan vi som forbrugere ikke påtage os hele ansvaret for, at produktionskæden bliver bæredygtig. Myndigheder og virksomheder må sørge for, at det faktisk er muligt for forbrugere at vælge produkter, som er miljøvenligt produceret. Affald skal håndteres på en forsvarlig måde, og vi skal have miljøkrav til produktion og forvaltning.

Hvis vi virkelig skal nå dette mål, handler det ikke bare om at have mulighed for at vælge et bæredygtigt alternativ, men om at alle alternativerne er bæredygtige.

I mange udviklingslande vokser indbyggertallet i byerne hurtigere end infrastrukturen og institutionerne. Udviklingen af basale goder som veje, kloaksystemer, sundhedstilbud og skoler holder ikke trit med befolkningstilvæksten. Resultatet bliver fattigdom og voksende slumområder. Vi kan ikke afskaffe fattigdom i verden uden at tage udfordringerne i byerne alvorligt.

I Verdensmål 11 står der, at alle verdens stater skal gøre byer og beboede områder inkluderende, trygge, modstandsdygtige og bæredygtige. Det handler om at gøre byerne miljøvenlige og til et godt sted at være for indbyggerne. Det gælder ikke mindst udsatte grupper som f.eks. mennesker med handicap eller nedsat funktionsevne. Ingen skal lades tilbage, og derfor er universel udvikling af byerne afgørende. Der er behov for miljøvenlige transportmidler, gode systemer for affaldshåndtering, grønne områder, trygge boliger og velfærdstjenester. Desuden må der langsigtet planlægning til, som sikrer, at byudviklingen holder trit med befolkningsvæksten. Samtidig er det vigtigt, at enkeltpersoner engagerer sig i deres lokalmiljø og opbygger gode samfund nedefra. Gode og bæredygtige byer og samfund må skabes i samspil mellem myndigheder og hver enkelt borger.

At nogen er fattige, og nogen er rige, oplever børn spontant som uretfærdigt og forkert. Som voksne vænner vi os måske mere til at acceptere det? Målet om at reducere ulighed var ikke en del af FN’s 2015-mål. Når det er inkluderet i Verdensmålene, er det dels fordi ulighed betragtes som et problem i sig selv, og dels fordi mindre ulighed er et redskab til at bekæmpe fattigdom.

Når gabet mellem rige og fattige bliver for stort i et samfund, kan det undergrave tilliden mellem folk og tilliden til dem, der styrer. På den måde kan stor ulighed også have en negativ indvirkning på demokratiet. Også usikkerhed og fremmedfrygt kan forøges som følge af ulighed. Konfliktniveauet kan forøges, og ekstrem fattigdom kan føre til udpining af naturen.

Et vigtigt tiltag for at reducere ulighed er at have en skattepolitik, som udjævner forskellene, så de, som har store formuer og høje indtægter, betaler mest i skat. Gode og retfærdige velfærdsordninger som pension, sociale rettigheder, sundheds- og uddannelsessystemer er også afgørende. I fattige lande er økonomisk vækst afgørende, men denne vækst skal være inkluderende. For eksempel ved at arbejdstagerne får en løn, som de kan leve af. På globalt niveau bør vi have en finansiel åbenhed, som gør det muligt at beskatte de allerrigeste og de store multinationale selskaber.

Vi har megen viden om, hvad der skal til for at reducere ulighed, men der er behov for store ændringer på flere niveauer for at realisere det. Det vigtigste spørgsmål er måske, om viljen
til ændringer er til stede hos politikerne og størstedelen af befolkningen?

Industrialisering, innovation og infrastruktur – tre ord med ‘i’, som har haft stor betydning for udviklingen af vores moderne samfund. Verdensmål 9 handler om, at vi skal opbygge robust infrastruktur, fremme inkluderende og bæredygtig industrialisering og bidrage til innovation.

Infrastruktur er det underliggende system, som skal til for at få samfundet til at fungere. Det er veje, jernbaner, lufthavne, vandforsyning, kloaksystem, strømforsyning og mobilnet for at nævne et par eksempler. Innovation associeres ofte med opfindelser, men det er mere omfattende end som så. Innovation handler om at skabe samfundsforandringer. Thomas Edisons opfindelse af lyspæren er et eksempel, udviklingen af internettet et andet. For at en ny opfindelse skal blive til innovation, kræver det, at samfundet er klar til forandringer.

Mange udviklingslande mangler industri og infrastruktur, og et vigtigt led i disse landes udvikling er at få dette på plads. Det er et problem i hele verden, at meget af industrien og infrastrukturen er baseret på fossile energikilder. Den opgave, verdenssamfundet står over for, er dels at sikre, at fattige lande får industri og infrastruktur, dels at skifte de miljøskadelige ordninger ud med bæredygtige løsninger. Vi har brug for innovation, for at det skal lykkes.

For mennesker i den arbejdsdygtige alder, som er raske og ikke under uddannelse, er det vigtigt at have et job. Ved at arbejde bidrager vi til samfundet, samtidig med at vi tjener til livets ophold og får mulighed for at udvikle os. Når arbejdet i samfundet fordeles på en god måde, repræsenterer det menneskeheden, når den er bedst. Vi bidrager med forskellige evner og idéer, med omsorg og muskelkraft, og tilsammen bliver det et maskineri, som dækker de mange behov, der er i samfundet.

Desværre arbejder alt for mange mennesker under dårlige forhold, og de tjener ikke nok til at komme ud af fattigdom.
I Verdensmål 8 står der, at alle verdens stater skal fremme varig, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld beskæftigelse og anstændigt arbejde til alle. Det forudsætter økonomisk fremgang, hvis udviklingslande skal løfte befolkningerne ud af fattigdom. Der er behov for anstændige jobs til alle, og der er behov for bæredygtig økonomisk vækst. At arbejdet skal være anstændigt, er væsentligt. For arbejdsfordeling kan også repræsentere menneskeheden, når den er værst. Når mennesker tvinges til slavearbejde eller udnyttes til at arbejde hårdt for en ussel løn, er det undertrykkelse og ikke udvikling.