Fremtiden er åben. Ingen kan vide, hvordan verden vil se ud i år 2030. Men én ting er sikkert: alt, hvad der er skabt af mennesker, kan forandres af mennesker. Samfundet defineres ikke af naturlove; det formes af de mennesker, som tager del i det. Verdenshistorien er blevet til gennem de valg, som mennesker på Jorden før os har gjort. Og på samme måde bliver fremtiden formet af de valg, vi tager i dag.
Verdensmål 17 handler om, hvordan vi i fællesskab skal nå de øvrige 16 mål. Verdensmålene er omfattende og ambitiøse, og alle sektorer i samfundet må involveres for at nå dem. Danmark og alle andre stater må tage ansvar. Både du og jeg, civilsamfundet, trossamfund og internationale organisationer må tage ansvar. Den private sektor, både store og små virksomheder, må tage ansvar. FN, Verdensbanken og andre internationale organisationer må tage ansvar. Ikke mindst må stater, virksomheder og organisationer, som forvalter store ressourcer, tage ansvar for
at målene kan nås overalt – også i fattige lande og samfund. Hvis vi skal lykkes med store ændringer og nå Verdensmålene, må vi samarbejde. Det er muligt at flytte bjerge. Det er bare at begynde med at bære sten! Men ingen kan bære byrden alene.
Teologisk refleksion
Biblen giver klare anvisninger på, hvad der kendetegner et godt samfund. Fremfor alt retfærdighed
og fred, at folk med begrænsede midler er sikret en plads i fællesskabet, og at mennesker i en udsat livssituation – enker, forældreløse og fremmede – mødes med respekt og omsorg (5. Mosebog 10,17-19).
Det er i første omgang myndighederne, som har ansvar for at sikre sådanne vilkår. En god konge skaffer de hjælpeløse ret og har blik for de små i samfundet (Salme 72,4). I tillæg har hver borger et samfundsansvar. Biblens menneskesyn og samfundssyn bekræfter gensidigt hinanden i den forstand, at enhver er kaldet til at fremme det, som er ret og godt i samfundet. ”Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud.” (Mika 6,8).
Dette sker gennem samarbejde med alle mennesker af god vilje og ved at krydse sociale grænser i arbejdet for fællesskabets bedste. Det gælder også mennesker og grupper, vi i udgangspunktet kan have forbehold over for at samarbejde med. Således opfordrede profeten Jeremias sine landsmænd i fangenskabet i Babylon til at bidrage til fred og velfærd og til at bede for byen: ”Stræb efter lykke og fremgang for den by, jeg førte jer bort til, og bed til Herren for den; går det den godt, går det også jer godt.” (Jeremias 29,7).
Spørgsmål
Hvilket ansvar har lande som Danmark for, at Verdensmålene også kan blive opnået i verdens udviklingslande?
Bøn
Gud, alles far, du, som har skabt os til hinanden,
lad os erfare, at vi er søskende.
Tilgiv os, når vi glemmer det,
og væk søskendekærligheden i os på ny.
Lad os gå side om side mod en bedre fremtid.
Lad dit rige komme!
Alt og alle i dine hænder, Gud. Amen.
Udfordring
Hvilke samarbejdspartnere er aktuelle for jer (som menighed, kirke, organisation) i arbejdet med at fremme Verdensmålene? Og hvilke muligheder og udfordringer vil samarbejdet med dem give?
Hvordan kan man fastholde det særligt kristne i et sådant samarbejde med andre i samfundet?
Salme
“Flammerne er mange, lyset er ét.”
Anders Frostenson / Henrik E. Frederiksen / Olle Widestrand, DDS 335
”Gå i mørket med lyset.”
Sten Kålø / Erling Lindgren, 100 salmer 862
