Jorden er mangfoldig og farverig. Overslag over hvor mange arter, der findes, varierer fra to millioner til tusind milliarder! Det, som er sikkert, er, at mennesker deler denne planet med et virvar af dyr og planter. Den biologiske mangfoldighed og økosystemerne på Jorden er afgørende for vores liv. Vi har brug for kredsløbene, som giver os ilt, så vi kan ånde, og rent vand, som vi kan drikke. Og vi må høste af Jordens ressourcer for at få mad.
Verdensmål 15 handler om at tage vare på denne enorme rigdom. Vi må skabe en livsstil og bygge samfund, som ikke truer artsmangfoldigheden og heller ikke ødelægger økosystemerne. Desværre er der lang vej endnu, før det er en realitet.
Vi forbruger mange flere af Jordens ressourcer, end hvad der er bæredygtigt. Når vi fjerner et lille stykke natur, f.eks. for at bygge en vej, betyder det måske ikke så meget i sig selv. Men når stadig flere stykker natur ødelægges, får summen katastrofale følger. Hvert femte sekund forsvinder regnskov svarende til størrelsen på en fodboldbane. Det bliver 12 fodboldbaner pr. minut, 720 fodboldbaner i timen og 17.280 fodboldbaner i døgnet. Skovrydningen er en katastrofe for den biologiske mangfoldighed, for de mennesker, som bor i skovene, og for klimaet. At standse skovrydning og genoprette de skove, som er ødelagt, er derfor en vigtig del af Verdensmål 15.
Teologisk refleksion
”Du lader kilder springe frem i dalene, mellem bjergene baner de sig vej, de giver vand til alle de vilde dyr, vildæsler får slukket deres tørst. Ved bredden bygger himlens fugle deres rede, på grenene sidder de og kvidrer. Du vander bjergene fra din højsal, jorden mættes med frugten af dit værk.” (Salme 104, 10-13).
Bibelen er generøs, når den beskriver skaberværkets storhed og pragt. Den gennemgående tone er lovsang til Gud, som sørger for alt liv – også fugle og dyr.
I det græske Nye Testamente bruges ordet oikoumene om hele den beboede verden (for eksempel i Lukas 2,1). Ordet kommer af oikos (hus) og henviser til verdenshusholdningen og alt det, som tilhører den: mennesker, fauna og flora. Både økonomi og økologi har rod i samme begreb og må forstås inden for denne helhed.
I vor tid er både mangfoldigheden og balancen i naturen truet. Et såret skaberværk ‘sukker og vånder sig’ og længes efter at opnå frihed (Romerbrevet 8,21-22). At værne om skaberværket er at slutte sig til lovsangen til Gud og bekende, at ”jorden med alt, hvad den rummer, verden og dens beboere, tilhører Herren”. (Salme 24,1). Samtidig betyder det at vedkende sig tilhørsforhold til en husholdning med slægtskabsbånd til alt det, der lever – som tilværelsens nådefulde gave og kald til tjeneste.
Spørgsmål
Tidligere blev udtrykket ”at holde hus med” brugt om at have ansvar for en husholdning på en god måde. Hvad indebærer det, at mennesker har et særligt ansvar for at forvalte skaberværket og holde hus med alt liv på Jorden?
Hvilken mening giver det at tale om, at vi mennesker er i slægt med alt liv på Jorden?
Bøn
Gud, du som har givet liv til alt det, der myldrer og kryber og flyver,
væk en ærefrygt for alt levende i os.
Hjælp os at træde varsomt og lade mangfoldigheden leve.
Tak for at alt hører med i helheden.
Lær os at finde vor plads i din myldrende verden.
Alt og alle i dine hænder, Gud.
Amen.
Udfordring
At tage vare på livet på land er en sag for både den internationale, nationale og lokale politiske scene. Har I eksempler på dilemmaer, hvor naturværn står imod andre interesser? Hvad kan vi gøre for at blive bedre til at tage vare på naturen?
Salme
”Almægtige og kære Gud.”
Frans af Assisi/Johannes Jørgensen/ Johannes Johansen, DDS 17
”To gyldne sommerfugle.”
Nis Petersen/ Hans Anker Jørgensen, 100 Salmer 869
