Partnerskaber for handling

Fremtiden er åben. Ingen kan vide, hvordan verden vil se ud i år 2030. Men én ting er sikkert: alt, hvad der er skabt af mennesker, kan forandres af mennesker. Samfundet defineres ikke af naturlove; det formes af de mennesker, som tager del i det. Verdenshistorien er blevet til gennem de valg, som mennesker på Jorden før os har gjort. Og på samme måde bliver fremtiden formet af de valg, vi tager i dag.

Verdensmål 17 handler om, hvordan vi i fællesskab skal nå de øvrige 16 mål. Verdensmålene er omfattende og ambitiøse, og alle sektorer i samfundet må involveres for at nå dem. Danmark og alle andre stater må tage ansvar. Både du og jeg, civilsamfundet, trossamfund og internationale organisationer må tage ansvar. Den private sektor, både store og små virksomheder, må tage ansvar. FN, Verdensbanken og andre internationale organisationer må tage ansvar. Ikke mindst må stater, virksomheder og organisationer, som forvalter store ressourcer, tage ansvar for
at målene kan nås overalt – også i fattige lande og samfund. Hvis vi skal lykkes med store ændringer og nå Verdensmålene, må vi samarbejde. Det er muligt at flytte bjerge. Det er bare at begynde med at bære sten! Men ingen kan bære byrden alene.

Teologisk refleksion

Biblen giver klare anvisninger på, hvad der kendetegner et godt samfund. Fremfor alt retfærdighed
og fred, at folk med begrænsede midler er sikret en plads i fællesskabet, og at mennesker i en udsat livssituation – enker, forældreløse og fremmede – mødes med respekt og omsorg (5. Mosebog 10,17-19).

Det er i første omgang myndighederne, som har ansvar for at sikre sådanne vilkår. En god konge skaffer de hjælpeløse ret og har blik for de små i samfundet (Salme 72,4). I tillæg har hver borger et samfundsansvar. Biblens menneskesyn og samfundssyn bekræfter gensidigt hinanden i den forstand, at enhver er kaldet til at fremme det, som er ret og godt i samfundet. ”Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud.” (Mika 6,8).

Dette sker gennem samarbejde med alle mennesker af god vilje og ved at krydse sociale grænser i arbejdet for fællesskabets bedste. Det gælder også mennesker og grupper, vi i udgangspunktet kan have forbehold over for at samarbejde med. Således opfordrede profeten Jeremias sine landsmænd i fangenskabet i Babylon til at bidrage til fred og velfærd og til at bede for byen: ”Stræb efter lykke og fremgang for den by, jeg førte jer bort til, og bed til Herren for den; går det den godt, går det også jer godt.” (Jeremias 29,7).

Spørgsmål

Hvilket ansvar har lande som Danmark for, at Verdensmålene også kan blive opnået i verdens udviklingslande?

Bøn

Gud, alles far, du, som har skabt os til hinanden,
lad os erfare, at vi er søskende.
Tilgiv os, når vi glemmer det,
og væk søskendekærligheden i os på ny.

Lad os gå side om side mod en bedre fremtid.
Lad dit rige komme!

Alt og alle i dine hænder, Gud. Amen.

Udfordring

Hvilke samarbejdspartnere er aktuelle for jer (som menighed, kirke, organisation) i arbejdet med at fremme Verdensmålene? Og hvilke muligheder og udfordringer vil samarbejdet med dem give?

Hvordan kan man fastholde det særligt kristne i et sådant samarbejde med andre i samfundet?

Salme

“Flammerne er mange, lyset er ét.”
Anders Frostenson / Henrik E. Frederiksen / Olle Widestrand, DDS 335

”Gå i mørket med lyset.”
Sten Kålø / Erling Lindgren, 100 salmer 862

Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Nogle lever i velfungerende retsstater med ytringsfrihed og stemmeret. Andre lever i stater med udbredt korruption og dårligt styre og er måske ikke engang blevet tildelt en fødselsattest. Nogle lever et trygt liv uden overgreb. Andre lever i konstant frygt for vold. Verdensmålet om fred, retfærdighed og stærke institutioner er måske det mest omfattende af alle de 17 Verdensmål. Ifølge dette mål skal verdenssamfundet fremme fredelige og inkluderende samfund, sikre retsbeskyttelse for alle og bygge velfungerende, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer.

Et af delmålene under Verdensmål 16 er at opnå en betydelig reduktion af alle former for vold og af andelen af voldsrelaterede dødsfald i hele verden. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerer vold som forsætlig brug af eller trussel om fysisk magt eller tvang rettet mod en selv, andre enkeltpersoner eller en gruppe. For at en handling regnes som vold, må handlingen resultere i – eller have høj sandsynlighed for at resultere i – død, fysisk eller psykisk skade eller mangelfuld udvikling.

Vold udøves i mange forskellige sammenhænge: vold i nære relationer, vold mod børn, seksuel vold, tilfældig vold, krig, terror, tortur og andre brud på Menneskerettighederne. Det er klart, at der må arbejdes på mange niveauer, hvis vi skal opnå betydelig reduktion af vold. Vi skylder alle, som oplever vold, at gøre alt, hvad vi kan for at nå dette mål.

Teologisk refleksion

Fred og retfærdighed er nøgleord i Bibelen. Ganske ofte optræder de sammen som en påmindelse om, at der ikke findes nogen som helst retfærdighed uden fred og heller ikke fred uden retfærdighed. Begge forudsætter relationer præget af åbenhed og omsorg: ”Troskab og sandhed mødes, retfærdighed og fred kysser hinanden” (Salme 85,11).

Både fred og retfærdighed er ifølge Bibelen trygt forankret i Guds omtanke for hans skaberværk. ”Herren er nådig og retfærdig, vor Gud er barmhjertig” (Salme 116,5). I bibelsk forstand er retfærdig- hed ikke et koldt juridisk princip, som handler om skyld og straf, men det handler om indsatsen for at værne om menneskeværd og sikre rammer for et godt og meningsfyldt liv. Tilsvarende er fred mere end fravær af krig. Det hebraiske ord shalom udtrykker harmoni, velfærd og glæde i gode og trygge relationer.

På den baggrund beskriver Paulus retfærdighed og fred som kendetegn på Guds rige (Romerbrevet 14,17) – det, som Jesus gjorde nærværende, og som troen giver del i. Samtidig er de værdier, vi er kaldt til at fremme og kæmpe for, motiveret af håbet om, at de ved tidens ende skal virkeliggøres fuldt ud. ”Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor” (2. Petersbrev 3,13).

Spørgsmål

Hvad kendetegner en bibelsk forståelse af fred og retfærdighed sammenlignet med den almindelige brug af disse begreber?

Drøft udsagnet: ”Der findes ingen virkelig fred uden retfærdighed og ingen virkelig retfærdighed uden fred.” Brug konkrete eksempler fra den tid, vi lever i.

Bøn

Fredens Gud,
vi beder om at alle, som er udsat for vold og overgreb,
må rejses op og finde fred.
Bevar vore hjerter,
og styrk institutionerne, som bevarer retten iblandt os.
Led vore fødder ind på fredens vej.

Alt og alle i dine hænder, Gud.
Amen.

Udfordring

Har I forslag til ting, som kan gøres, for at hjælpe mennesker, som oplever vold i nærmiljøet?

Findes der noget vi her i Danmark kan gøre, for at bekæmpe vold andre steder i verden, hvad enten det er krig, brud på menneskerettigheder eller andre typer voldsudøvelse?

Salme

”Nogen må våge i verdens nat”
Svein Ellingsen / Estrid Hessellund / Trond H. F. Kverno, DDS 366

”Du, som gik foran os.”
Olov Hartman/N.J. Rald, DDS 457

”Gør mig til et redskab for din fred”
Frans af Assisi / Holger Lissner

Livet på land

Jorden er mangfoldig og farverig. Overslag over hvor mange arter, der findes, varierer fra to millioner til tusind milliarder! Det, som er sikkert, er, at mennesker deler denne planet med et virvar af dyr og planter. Den biologiske mangfoldighed og økosystemerne på Jorden er afgørende for vores liv. Vi har brug for kredsløbene, som giver os ilt, så vi kan ånde, og rent vand, som vi kan drikke. Og vi må høste af Jordens ressourcer for at få mad.

Verdensmål 15 handler om at tage vare på denne enorme rigdom. Vi må skabe en livsstil og bygge samfund, som ikke truer artsmangfoldigheden og heller ikke ødelægger økosystemerne. Desværre er der lang vej endnu, før det er en realitet.

Vi forbruger mange flere af Jordens ressourcer, end hvad der er bæredygtigt. Når vi fjerner et lille stykke natur, f.eks. for at bygge en vej, betyder det måske ikke så meget i sig selv. Men når stadig flere stykker natur ødelægges, får summen katastrofale følger. Hvert femte sekund forsvinder regnskov svarende til størrelsen på en fodboldbane. Det bliver 12 fodboldbaner pr. minut, 720 fodboldbaner i timen og 17.280 fodboldbaner i døgnet. Skovrydningen er en katastrofe for den biologiske mangfoldighed, for de mennesker, som bor i skovene, og for klimaet. At standse skovrydning og genoprette de skove, som er ødelagt, er derfor en vigtig del af Verdensmål 15.

Teologisk refleksion

”Du lader kilder springe frem i dalene, mellem bjergene baner de sig vej, de giver vand til alle de vilde dyr, vildæsler får slukket deres tørst. Ved bredden bygger himlens fugle deres rede, på grenene sidder de og kvidrer. Du vander bjergene fra din højsal, jorden mættes med frugten af dit værk.” (Salme 104, 10-13).

Bibelen er generøs, når den beskriver skaberværkets storhed og pragt. Den gennemgående tone er lovsang til Gud, som sørger for alt liv – også fugle og dyr.

I det græske Nye Testamente bruges ordet oikoumene om hele den beboede verden (for eksempel i Lukas 2,1). Ordet kommer af oikos (hus) og henviser til verdenshusholdningen og alt det, som tilhører den: mennesker, fauna og flora. Både økonomi og økologi har rod i samme begreb og må forstås inden for denne helhed.

I vor tid er både mangfoldigheden og balancen i naturen truet. Et såret skaberværk ‘sukker og vånder sig’ og længes efter at opnå frihed (Romerbrevet 8,21-22). At værne om skaberværket er at slutte sig til lovsangen til Gud og bekende, at ”jorden med alt, hvad den rummer, verden og dens beboere, tilhører Herren”. (Salme 24,1). Samtidig betyder det at vedkende sig tilhørsforhold til en husholdning med slægtskabsbånd til alt det, der lever – som tilværelsens nådefulde gave og kald til tjeneste.

Spørgsmål

Tidligere blev udtrykket ”at holde hus med” brugt om at have ansvar for en husholdning på en god måde. Hvad indebærer det, at mennesker har et særligt ansvar for at forvalte skaberværket og holde hus med alt liv på Jorden?

Hvilken mening giver det at tale om, at vi mennesker er i slægt med alt liv på Jorden?

Bøn

Gud, du som har givet liv til alt det, der myldrer og kryber og flyver,
væk en ærefrygt for alt levende i os.
Hjælp os at træde varsomt og lade mangfoldigheden leve.

Tak for at alt hører med i helheden.
Lær os at finde vor plads i din myldrende verden.

Alt og alle i dine hænder, Gud.
Amen.

Udfordring

At tage vare på livet på land er en sag for både den internationale, nationale og lokale politiske scene. Har I eksempler på dilemmaer, hvor naturværn står imod andre interesser? Hvad kan vi gøre for at blive bedre til at tage vare på naturen?

Salme

”Almægtige og kære Gud.”
Frans af Assisi/Johannes Jørgensen/ Johannes Johansen, DDS 17

”To gyldne sommerfugle.”
Nis Petersen/ Hans Anker Jørgensen, 100 Salmer 869

Livet i havet

Tre fjerdedele af Jorden er dækket af vand. 2,5% er ferskvand, men det allermeste er hav. De dybe dele af havet er klodens mindst udforskede områder. Hvad skjuler der sig langt dernede? Hvilke former for liv har vi ikke opdaget endnu? Det, vi i hvert fald ved med sikkerhed, er, at mennesker har gjort brug af ressourcerne i have og søer, men ikke været lige så gode til at tage vare på disse blå skatkamre.

I praksis bliver havet brugt som en kæmpestor losseplads. Ifølge FN’s miljøprogram havner otte millioner tons plast i havet hvert år. Plast er blevet en stor trussel mod fisk, fugle og andre dyr, som lever i eller nær havet. Verdensmål 14 lyder, at staterne skal bevare og bruge havet og de maritime ressourcer på en måde, som fremmer bæredygtig udvikling. At reducere havforurening, undgå at fiske mere end de tilladte kvoter og værne om havets økosystemer er vigtige tiltag for både staterne og erhvervslivet. Det er et område, hvor internationalt samarbejde er afgørende. Men det er også væsentligt, at du og jeg bliver mere bevidste om, hvor vigtigt det er at værne om livet i havet og at handle ud fra det.

Teologisk refleksion

”Her er det store og vidstrakte hav, med sit mylder, umuligt at tælle, både små og store dyr!… Alle har det håb til dig, at du giver dem føde i rette tid” (Salme 104, 25-27). Sådan beskriver Bibelen livet i havet. Først som en rig mangfoldighed vrimlende af liv langt ud over det, mennesker ved eller kan forestille sig. Dernæst som en arena for Guds omsorg. Gud er livgiveren overalt i skaberværket:

Op, al den ting, som Gud har gjort, hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort og kan hans magt bevise.

Livet handler om mere end mennesker. Vort liv er vævet ind i en sammenhæng, som er meget større end os selv.

Vor moderne tankegang kan få os til at opfatte det ukendte som uvigtigt. Det, vi ikke kan se, behøver vi ikke at bekymre os om. Måske er det derfor, vi har fyldt havet med så meget affald, at livet i havet er truet. Eller vi har tænkt, at havet kun er interessant, hvis vi kan drage nytte af det. Så kan vi bare tømme det for ressourcer – raskt og effektivt.

Skabertroen fastholder, at alt liv har en værdi i sig selv, og at der ikke findes bæredygtigt forbrug uden bæredygtig forvaltning. Det gælder også livet i havet.

Spørgsmål

Citatet fra Salme 104 opfordrer til ærefrygt for livet i havet. Hvad kan grunden være til, at dette tema sjældent har fået opmærksomhed i den kristne forkyndelse?

Hvordan kan ærefrygt for livet i havet komme konkret til udtryk i kirke og i samfund?

Bøn

Gud, du som lodder havets dybder, tilgiv os, at vi forurener og ødelægger.
Giv os visdom og nye chancer til at lade bølgerne brydes og fiskene svømme frit,
og til at høste fra verdens have med klogskab og taknemmelighed.

Alt og alle i dine hænder, Gud.
Amen.

Udfordring

Hvordan kan I ændre jeres forbrug og daglige vaner for at reducere mængden af plastaffald i havet?

Kender I til virksomheder og andre, som I kan udfordre til at reducere deres bidrag til plastaffald i havet?

Salme

”Op, al den ting, som Gud har gjort.”
Hans Adolph Brorson, DDS 15

”Giv mig en dag ved havet.”
Mirian Due, Kirkesangbogen 929

Klimaindsats

Klimaet på jorden har altid ændret sig, men ikke så hurtigt og så dramatisk, som vi oplever det i dag. Det er udslip af klimagasser som CO2 og metan, som gør, at atmosfæren bliver varmet op. Det fører til højere gennemsnitstemperatur og mere ekstremt vejr. Over hele kloden oplever mennesker mere tørke, flere voldsomme oversvømmelser og generelt flere ekstreme vejrfænomener. Konsekvenserne er alvorlige: Tørken fører til, at afgrøder svigter, og drikkevandet forsvinder, oversvømmelser og orkaner ødelægger folks hjem og livsgrundlag. Stadig flere bliver drevet på flugt af mangel på vand, og fordi husdyrene dør. Klimaforandringer er grundlæggende uretfærdige. Det er de rige lande, som er ansvarlige for de største CO2-udslip, men det er de fattige lande, som bliver hårdest ramt af konsekvenserne.

I FN’s Verdensmål 13 lyder det, at vi skal bremse klimaforandringerne. Desværre er de menneskeskabte klimaændringer i gang allerede, men vi har mulighed for at bremse dem. For at hindre de mest dramatiske klimaforandringer, må vi sørge for, at den globale temperaturstigning ikke overskrider 1,5 grader. Det er muligt at realisere, men i så fald må verdens stater tilsammen reducere udslippet af klimagasser med 50% før 2030.

Skal vi klare det, er vi nødt til at arbejde sammen globalt, så både enkeltindivider, civilsamfund, erhvervsliv, stater og internationale organisationer tager deres del af ansvaret.

Teologisk refleksion

I den bibelske verden er naturkræfterne af og til personificeret og kan blive dæmoniske i deres ødelæggende kraft. Jesu disciple frygtede, at de skulle blive draget ned i dybet af vinden og bølgerne (Matthæus 8,23-27). Naturen kan opleves som lunefuld. Og i mødet med de kræfter, som kan udløses i naturen, bliver mennesker små og magtesløse.

Særligt dramatisk bliver det i tider med langvarig tørke og misvækst. Bibelen fortæller om klima- ændringer i Egypten, og om Josef som tog fat politisk og sørgede for tilpasning, beredskab og tiltag for at hjælpe dem, der blev berørt af ‘de syv magre år’ (1. Mosebog 41). Sådan undgik de, at landet gik til grunde. Også i dag er politiske tiltag vigtige, når vi oplever de dramatiske konsekvenser af klimaforandringerne og ser, hvordan de fattigste bliver ramt hårdest. Til forskel fra tidligere tider er klimaforandringerne nu i høj grad menneskeskabte. Vi kan ikke bare give de lunefulde naturkræfter skylden, men må tage vor del af ansvaret for, at det er blevet sådan. Og ikke mindst må vi lade dette ansvar komme til udtryk i handling og tro: i tro på at Gud fortsat er Herre, han som engang gjorde en ende på den store vandflod og satte regnbuen som tegn på fremtid og håb (1 Mosebog 9,11-17).

Spørgsmål

Hvordan kan troen på Gud som skaber motivere os til at arbejde for at stoppe klimaforandringerne og til at øge menneskers beredskab for at tilpasse sig klimaforandringerne?

Det Gamle Testamente fremstiller regnbuen som et pagtstegn og et løfte om, at Gud ikke vil ødelægge skaberværket.
Er denne forståelse relevant i dag?

Bøn

Gud, vi mærker, at dit skaberværk sukker under vægten af vores jag.
Se i nåde til os, og hjælp os til at vende om, selv om ændringerne koster.
Sammen med resten af skaberværket længes vi efter liv og lægedom for vor jord.
Styrk os i kampen og håbet.

Alt og alle i dine hænder, Gud.
Amen.

Udfordring

Det vil ikke lykkes os at løse klimakrisen uden at politikerne tager aktivt fat. Hvordan kan du/I udfordre politikere på lokalt og nationalt niveau til at reducere drivhusgasserne i tråd med Paris-aftalen?

Salme

”Som et drivhus i en frostnat.”
Hans Anker Jørgensen / Caroline Borello Lerche, 100 salmer 866

”Giv mig, Gud, en salmetunge.”
N.F.S. Grundtvig, DDS 4

”Egetræet tungt af alder.”
Ole Wivel, HS 166

Ansvarligt forbrug og produktion

Verdensmål 12 handler om, hvordan vi kan producere og forbruge varer på en måde, som sikrer, at der er ressourcer tilbage – også til fremtidige generationer. Hver enkelt af os kan bidrage til, at vi når dette mål.

De varer, vi køber, er en del af et globalt marked, hvor mennesker og miljø påvirkes i hele produktionskæden. For at vi kan købe en t-shirt, har nogen dyrket, plukket og bearbejdet bomuld. Så er bomulden blevet til et stykke tøj på en fabrik, hvor nogen har syet og pakket. Derefter er t-shirten blevet fragtet til en butik. I alle led må vi tænke i bæredygtighed, hvis vi skal formå at reducere brugen af ressourcer. Hvis vi som forbrugere vælger produkter, som tager hensyn til netop dette, og vi i tillæg vælger genbrug og produkter med lang levetid, så har vi taget vigtige skridt mod at nå dette mål.

Samtidig kan vi som forbrugere ikke påtage os hele ansvaret for, at produktionskæden bliver bæredygtig. Myndigheder og virksomheder må sørge for, at det faktisk er muligt for forbrugere at vælge produkter, som er miljøvenligt produceret. Affald skal håndteres på en forsvarlig måde, og vi skal have miljøkrav til produktion og forvaltning.

Hvis vi virkelig skal nå dette mål, handler det ikke bare om at have mulighed for at vælge et bæredygtigt alternativ, men om at alle alternativerne er bæredygtige.

Teologisk refleksion

Da Gud skabte manden og kvinden, gav han dem til opgave at lægge jorden under sig og ‘herske over’ fisk, fugle og dyr (1 Mosebog 1,28). Nogle gange er det blevet tolket som et guddommeligt tegn til at udnytte naturen og dens ressourcer. Det er en fejltolkning, for råderetten er givet sammen med råd om god forvaltning.

Dette kommer klart til udtryk i den anden skabelsesberetning (1 Mosebog 2,15) om mennesket i Edens have. Gud satte Adam til at ‘dyrke og vogte’ haven. At være skabt i Guds billede handler om at være i kommunikation med Gud: Gud taler til mennesket og giver det til opgave at være forvalter
af goderne i skaberværket. Mennesket svarer på tiltalen gennem ansvarlig (af: an-svar) handling.

Men mennesket lokkes til selvcentreret forbrug og uansvarlig forvaltning. Det skete med de to i Edens have. Tilsvarende fortællinger finder vi mange af i Bibelen, f.eks. da Jesus fortalte om den rige bonde (Lukas 12,13-21). Han troede, at rigdom og forbrug var en sikker vej til det gode liv. Men sådan er det ikke, siger Jesus: “Tag jer i agt for al slags griskhed! For et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.”

Spørgsmål

Da folket Israel fik manna at spise i ørkenen, fik de besked om at samle nok til dagens behov (2 Mosebog 16,15-18). Kan den fortælling lære os noget om ansvarligt forbrug?

Drøft, hvad der menes med ansvarlig produktion.

Bøn

Herre, vor hyrde,
Lad os ikke mangle noget, og vis os, hvad vi har.
Lær os at værdsætte ressourcerne genbruge og gøre gammelt nyt.
Tak for alle dine gaver, som vi får i overflod.

Alt og alle i dine hænder, Gud.
Amen.

Udfordring

Er der noget I kan gøre i jeres lokalmiljø for at hjælpe hinanden til at leve
mere bæredygtigt? Se for eksempel sustaindaily.dk for at få inspiration.

Salme

”Jeg ejer både mark og eng.” Jens Smærup Sørensen, HS 129

”Der går gennem verden en hinkende dans.” (Guldkalven) Holger Lissner/Willy Egemose, 100 Salmer 882

Bæredygtige byer og lokalsamfund

I mange udviklingslande vokser indbyggertallet i byerne hurtigere end infrastrukturen og institutionerne. Udviklingen af basale goder som veje, kloaksystemer, sundhedstilbud og skoler holder ikke trit med befolkningstilvæksten. Resultatet bliver fattigdom og voksende slumområder. Vi kan ikke afskaffe fattigdom i verden uden at tage udfordringerne i byerne alvorligt.

I Verdensmål 11 står der, at alle verdens stater skal gøre byer og beboede områder inkluderende, trygge, modstandsdygtige og bæredygtige. Det handler om at gøre byerne miljøvenlige og til et godt sted at være for indbyggerne. Det gælder ikke mindst udsatte grupper som f.eks. mennesker med handicap eller nedsat funktionsevne. Ingen skal lades tilbage, og derfor er universel udvikling af byerne afgørende. Der er behov for miljøvenlige transportmidler, gode systemer for affaldshåndtering, grønne områder, trygge boliger og velfærdstjenester. Desuden må der langsigtet planlægning til, som sikrer, at byudviklingen holder trit med befolkningsvæksten. Samtidig er det vigtigt, at enkeltpersoner engagerer sig i deres lokalmiljø og opbygger gode samfund nedefra. Gode og bæredygtige byer og samfund må skabes i samspil mellem myndigheder og hver enkelt borger.

Teologisk refleksion

Bibelen er tvetydig i synet på byen. Ofte fremstilles den som præget af uret og synd. Byen skaber ulighed mellem mennesker. Den er ubarmhjertig mod dem, der ikke længere er brug for, og de mægtige udnytter de fattige i byen. Ikke uden grund bliver Kain, ham der dræbte sin bror, fremstillet som grundlæggeren af den første by (1 Mosebog 4,17), ligesom der går en linje fra Sodoma i Bibelens første bog til fremstillingen af Babylon i Johannes’ Åbenbaring.

Samtidig tales der varmt om Jerusalem, fredens by. Her har Herren sin bolig; i de sidste dage skal menneskene søge derhen i deres længsel efter retfærdighed og fred. ”De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive” (Esajas 2,4).

I virkeligheden levede Jerusalem ikke op til den vision. Den blev, som de fleste byer, fuld af ondskab og blev derfor genstand for profeternes domsord (Esajas 1,21-23; Jeremias 6,6-8).

Alligevel lever visionen om fredens by videre. Johannes’ Åbenbaring taler ikke bare om Babylon, symbolet på den magtsyge metropol, som spreder rædsel og ødelæggelse, men også om det nye Jerusalem, en by hvor byportene altid er åbne, og alle har adgang til den skønhed og de goder, som byen er fuld af (Johannes’ Åbenbaring 21,9-27). Mens Babylon er dømt til undergang, er Jerusalem bæredygtig og består til evig tid.

Spørgsmål

Er Bibelens tvetydige syn på byen aktuel
i vor tid? Er der specielle træk ved en by, som fremmer ulighed mellem mennesker?

Hvordan kan visionen om det nye Jerusalem inspirere vores forestilling om bæredygtige byer og samfund?

Bøn

Gode Hellige Ånd, du som er til stede, der hvor mennesker mødes,
gå gennem vore gader og dans på vores torv.

Hjælp os til at bygge trygge byer med plads til alle.
Lad planter og træer, håb og fremtid spire her, hvor vi bor.

Alt og alle i dine hænder, Gud.
Amen.

Udfordring

Satser lokalpolitikerne, der hvor I bor, på en bæredygtig udvikling? Kan I påvirke dem til at blive bedre til det?

Salme

”Gå gennem byens lange lige gader.”
(Holger Lissner/Erik Sommer), 100 salmer 835

”Uberørt af byens travlhed.”
Lars Busk Sørensen, DDS 331

”Det mørkner om menneskebyer.”
Lars Busk Sørensen, 100 Salmer 811

Mindre ulighed

At nogen er fattige, og nogen er rige, oplever børn spontant som uretfærdigt og forkert. Som voksne vænner vi os måske mere til at acceptere det? Målet om at reducere ulighed var ikke en del af FN’s 2015-mål. Når det er inkluderet i Verdensmålene, er det dels fordi ulighed betragtes som et problem i sig selv, og dels fordi mindre ulighed er et redskab til at bekæmpe fattigdom.

Når gabet mellem rige og fattige bliver for stort i et samfund, kan det undergrave tilliden mellem folk og tilliden til dem, der styrer. På den måde kan stor ulighed også have en negativ indvirkning på demokratiet. Også usikkerhed og fremmedfrygt kan forøges som følge af ulighed. Konfliktniveauet kan forøges, og ekstrem fattigdom kan føre til udpining af naturen.

Et vigtigt tiltag for at reducere ulighed er at have en skattepolitik, som udjævner forskellene, så de, som har store formuer og høje indtægter, betaler mest i skat. Gode og retfærdige velfærdsordninger som pension, sociale rettigheder, sundheds- og uddannelsessystemer er også afgørende. I fattige lande er økonomisk vækst afgørende, men denne vækst skal være inkluderende. For eksempel ved at arbejdstagerne får en løn, som de kan leve af. På globalt niveau bør vi have en finansiel åbenhed, som gør det muligt at beskatte de allerrigeste og de store multinationale selskaber.

Vi har megen viden om, hvad der skal til for at reducere ulighed, men der er behov for store ændringer på flere niveauer for at realisere det. Det vigtigste spørgsmål er måske, om viljen
til ændringer er til stede hos politikerne og størstedelen af befolkningen?

Teologisk refleksion

Amos var en profet i Israel ca. 750 år før Kristus. Dette var en tid, hvor landet, eller Nordriget som det også blev kaldt, oplevede gode tider takket være militær og økonomisk succes. Men velstanden kom ikke alle til gode; magteliten forøgede sin rigdom på bekostning af de fattige. Amos beskrev de riges liv på denne måde: ”De ligger på elfenbenslejer, henslængt på deres divaner, og spiser lam fra småkvæget og kalve fra fedekvæget” (Amos 6,4). Det er imidlertid en rigdom bygget på uret og magtmisbrug: ”I som undertrykker de svage og mishandler de fattige” (Amos 4,1). Profeten anklagede de rige for at drive uærlig handel og gøre småkårsfolk til gældsslaver (Amos 8,4-6).

Erfaringen viser, at velstandsudvikling ofte fører til forøget forskel mellem befolkningsgrupper og socialklasser. Økonomiske forskelle i samfundet skaber ofte tilsvarende sociale forskelle, så mennesker værdsættes på forskellig måde afhængigt af, hvad de ejer og forbruger. Ifølge Amos er en velstand baseret på ulighed og magtmisbrug ikke bæredygtig. Den er underlagt Guds dom og fører til ulykke.

Amos forkynder imidlertid et alternativ: ”Søg det gode og ikke det onde, for at I må leve.” Og han føjer til: ”Håndhæv retten i porten!” (Amos 5,14-15). Lighed og ligeværdighed bæres oppe af godhed og jævnbyrdige relationer, men for at være bæredygtigt er det nødvendigt med retfærdighed, ikke mindst i økonomi og politik.

Spørgsmål

Hvilke problemer skaber stigende ulighed for bæredygtig udvikling?

Profeterne i Det Gamle Testamente kritiserede datidens elite for at bygge deres rigdom på uretfærdighed og magtmisbrug. Er det en aktuel problemstilling i vor tid?

Bøn

Jesus Kristus, du som ikke gør
forskel på folk,
gør os mere lig dig.
Giv os visdom og vilje til at dele.
Lad grådighed give efter for retfærdighed, og giv os mod til at tage imod hverandre, på tværs af det, som skiller os.

Alt og alle i dine hænder, Gud.
Amen.

Udfordring

Hvilke aktører i jeres lokalsamfund bidrager til at reducere den økonomiske ulighed mellem jer, der bor der?

Kan I gøre noget for at styrke dette arbejde?

Er der noget, I kan gøre for at sætte ulighed (lokalt, nationalt eller internationalt) på den politiske dagsorden?

Salme

”Du skal elske din næste som dig selv.”
Iben Krogsdal / Willy Egemose, 100 salmer 889

”Der går gennem verden en hinkende dans.”
Holger Lissner, 100 salmer 882

”Fordi han kom og var som morgenrøden.”
F.J.Pagura/Holger Lissner, 100 Salmer 884

Industri, innovation og infrastruktur

Industrialisering, innovation og infrastruktur – tre ord med ‘i’, som har haft stor betydning for udviklingen af vores moderne samfund. Verdensmål 9 handler om, at vi skal opbygge robust infrastruktur, fremme inkluderende og bæredygtig industrialisering og bidrage til innovation.

Infrastruktur er det underliggende system, som skal til for at få samfundet til at fungere. Det er veje, jernbaner, lufthavne, vandforsyning, kloaksystem, strømforsyning og mobilnet for at nævne et par eksempler. Innovation associeres ofte med opfindelser, men det er mere omfattende end som så. Innovation handler om at skabe samfundsforandringer. Thomas Edisons opfindelse af lyspæren er et eksempel, udviklingen af internettet et andet. For at en ny opfindelse skal blive til innovation, kræver det, at samfundet er klar til forandringer.

Mange udviklingslande mangler industri og infrastruktur, og et vigtigt led i disse landes udvikling er at få dette på plads. Det er et problem i hele verden, at meget af industrien og infrastrukturen er baseret på fossile energikilder. Den opgave, verdenssamfundet står over for, er dels at sikre, at fattige lande får industri og infrastruktur, dels at skifte de miljøskadelige ordninger ud med bæredygtige løsninger. Vi har brug for innovation, for at det skal lykkes.

Teologisk refleksion

I Bibelen bliver skabelse forstået som en kontinuerlig proces, ikke først og fremmest som en hændelse ved tidens begyndelse. Lovsangene i Salmernes bog beskriver Guds skabergerning i nutid, knyttet til erfaringerne af ny nåde til liv hver eneste dag. ”Du sender din ånd, og der skabes liv, du gør jorden ny” (Salme 104,30).

Tiden står aldrig stille. Som individer og samfund oplever vi løbende forandringer i form af vækst og bevægelse. Det er ikke muligt at standse tiden eller at gå tilbage til tider, som var engang.

Den, der pløjer, må have blikket rettet frem, siger Jesus (Lukas 9,62: ”Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige”.) At pløje er at rydde grunden til vækst og fremtid. Flere af Jesu lignelser peger i samme retning: Den om sennepskornet, som bliver til et stort træ, understreger kraften, som er skjult i et lillebitte frø (Matthæus 13,31-32). Tro giver grundlag for håb, og troen på en fremtid med bedre vilkår for retfærdighed og fred.
Innovation er det samme som fornyelse. Alt, hvad Gud har skabt, bærer kraft til fornyelse og forvandling. Den kraft har vi del i som Guds medarbejdere; enhver af os er kaldet til indre fornyelse (Romerbrevet 12,2) både til vores eget liv og til det samfund, vi har hjemme i.

Spørgsmål

Giv eksempler på, at fornyelse har været forandring til et bedre samfund for alle at leve i. Hvad er kendetegnene på en sådan fornyelse?

Hvordan vil I beskrive en god og bæredygtig infrastruktur?

Bøn

Gode Hellige Ånd, inspirer os,
og lad os bruge vore evner og idéer
til fælles bedste.
Hjælp os at bygge broer og samfund, lægge planer og veje,
så mennesker kan mødes og mættes,
og naturen kan fortsætte med at blomstre.

Alt og alle i dine hænder, Gud.
Amen.

Udfordring

Verden har udviklet sig ved hjælp af store og små opfindelser fra nær og fjern. Har I en idé til noget, som kan løse et problem eller gøre samfundet bedre?

Kender I nogen, som arbejder med innovation for en bæredygtig verden?

Salme

”Du lagde i det mindste frø, der skjuler sig i jorden.”
Michael Nielsen/Erling Lindgren, 100 salmer 809

”Gå gennem byens lange lige gader.”
Holger Lissner, 100 Salmer 835

Anstændige jobs og økonomisk vækst

For mennesker i den arbejdsdygtige alder, som er raske og ikke under uddannelse, er det vigtigt at have et job. Ved at arbejde bidrager vi til samfundet, samtidig med at vi tjener til livets ophold og får mulighed for at udvikle os. Når arbejdet i samfundet fordeles på en god måde, repræsenterer det menneskeheden, når den er bedst. Vi bidrager med forskellige evner og idéer, med omsorg og muskelkraft, og tilsammen bliver det et maskineri, som dækker de mange behov, der er i samfundet.

Desværre arbejder alt for mange mennesker under dårlige forhold, og de tjener ikke nok til at komme ud af fattigdom.
I Verdensmål 8 står der, at alle verdens stater skal fremme varig, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld beskæftigelse og anstændigt arbejde til alle. Det forudsætter økonomisk fremgang, hvis udviklingslande skal løfte befolkningerne ud af fattigdom. Der er behov for anstændige jobs til alle, og der er behov for bæredygtig økonomisk vækst. At arbejdet skal være anstændigt, er væsentligt. For arbejdsfordeling kan også repræsentere menneskeheden, når den er værst. Når mennesker tvinges til slavearbejde eller udnyttes til at arbejde hårdt for en ussel løn, er det undertrykkelse og ikke udvikling.

Teologisk refleksion

”En arbejder er sin løn værd”, sagde Jesus, da han sendte disciplene ud i tjeneste (Lukas 10,7). Ordene gælder enhver ærlig arbejder, og de er sikkert udsprunget af Jesu egen arbejdserfaring som tømrer (Markus 6,3). Arbejdslivet har næppe givet Jesus udelukkende gode minder, men også erfaringer om hårdt slid for en usikker løn på bygherrers nåde. De erfaringer kan have givet næring til drømmen om en tid, hvor folk bygger huse, som de selv får lov at bo i (Esajas 65,21).

I lignelsen om arbejderne i vingården (Matthæus 20, 1-16) vender Jesus arbejdslivets gældende værdiskala på hovedet. Ved at lade de sidste være de første fremhæver Jesus alles ligeværdighed og anstændighed, uanset deres sociale og præstationsrelaterede rang. Jesus bekræfter arbejdets værdi ved samtidig at fastholde arbejderens ukrænkelige værdi. Det er direkte uanstændigt at reducere arbejderen til et led i en produktionskæde i jagt efter fortjeneste.

Bibelen fremstiller arbejde som tjeneste – for Gud, for næsten og for hele skaberværket (1 Mosebog 2,15). Arbejde er derfor et gode, som virkeliggør det, Gud har kaldet os til. Vækst er en naturlig konsekvens af arbejde; det er god vækst, når den er bæredygtig og bidrager til alles velfærd.

Spørgsmål

Hvad forstår I ved begrebet anstændig? Hvilke værdier udtrykker det?

Nogle opfatter økonomisk vækst som et samfundsgode, andre regner det som et samfundsproblem. Kan vi på grundlag af Bibelen og den kristne tro mene noget om dette?

Bøn

Jesus Kristus, vor bror, du som går med os på hverdage og helligdage,
lad os alle deltage med de evner og kræfter, vi har.

Lad os dele arbejde og ansvar mellem os, uden tvang og med glæde.
Lad der blive vækst, der hvor det er nødvendigt, og lær os at takke og nøjes med det, der er nok.

Alt og alle i dine hænder, Gud.
Amen.

Udfordring

Ved I, om noget af det, I ejer, er produceret af dårligt lønnede arbejdere ude i verden?

Hvad kan I sammen med andre gøre for at bekæmpe uværdige forhold i tekstilindustrien eller andre industrier, som vi er afhængige af?

Salme

”Når jeg er træt og trist, når modet svigter.”
Hans Anker Jørgensen DDS 658

”Nu går solen sin vej.”
Holger Lissner, DDS 786

”Du, som har tændt millioner af stjerner.”
Johannes Johansen, DDS 787